Skive Strikkefestival 4.-5. januar 2025

Velkommen til Skive Strikkefestival som er en del af den landsdækkende Ny Nordisk Strikkefestival.

I Kulturcenter Skive kan du over to dage opleve de mest fantastiske udstillere indenfor garn og strik.

Du kan også opleve en masse spændende og inspirerende foredrag, de bedste workshops, fantastisk underholdning og meget mere.

Her kan du se nærmere på programmet, læse om workshops og købe dine billetter. Velkommen til Skive Strikkefestival 2025.

Nedenfor her kan du læse mere om de forskellige spændende foredrag og inspirerende workshops på Skive Strikkefestival.

Oplev denne fantastiske trios underholdende og fortryllende show med tips, overraskelser, sang, gode historier og meget mere. Mon ikke der også lige sniger sig lidt blindsmagning ind af mjød - det tror vi :-)

Trine Gadeberg, Christiane G. Koch og Ditte Hansen inviterer til strikkesalon.Kom til eksklusiv live podcast, fællesstrik og kaffelikør smagning (Eller hvad i nu bestemmer) Tag din veninde, mor, eller nabo med og dit strikketøj under armen, eller hvad med at invitere hele strikkeklubben. Trine Gadeberg, Christiane Gjellerup Koch og Ditte Hansen byder på underholdning til din strikning.

Mens Vi Strikker er med i alle byer og er den del af programmet lørdag aften.

Gør dig klar til at få et godt grin når den tidligere vært fra Den store Strikkedyst fortæller på sin helt egen måde hvordan det er at være en yngre mand der famler rundt i den uldne verden. Koushi er en del af programmet lørdag aften i Aarhus og Skive og har også om eftermiddagen i tre  byer et foredrag som beskrives længere nede på siden.

Remi Tasc kommer fra Nesodden i Norge. I foråret 2019 strikkede han det, der skulle vise sig at blive den første Åmtanke-sweater. Det, der startede som en lille, lokal opmuntrende aktivitet, er i løbet af årene vokset, og siden den første sweater er der blevet givet hundredvis af trøjer, huer og vanter til personer i Norge og også uden for landets grænser. 

Åmtanke handler om de mellemmenneskelige relationer, fællesskab, inklusion, det at se hinanden og sende ringe i vandet. Åmtanke ser ikke politik, religion, økonomi, etnicitet, køn, orientering og andre opdelinger. Åmtanke er for alle.

Remi Tascs foredrag er på i løbet af dagen.

Koushi Radhakrishnan

Koushi går på scenen i løbet af dagen i de tre byer og fortæller inspirerende omkring en strikkeudstilling han var med til at lave i forbindelse med Dronning Margrethes 80 års fødselsdag. De strikkede genstande inspireret af Majestæten. Han vil fortælle om hvordan man selv kan gribe en designproces an og skabe sine egne mønstre. 

Jeg er storstrikker og som strikker er jeg én af dem, der af og til godt kan få ondt i både skuldre, arme, hænder og fingre. Heldigvis er jeg også uddannet behandler med stor viden indenfor muskelrelateret smerter, så mine egne strikkesmerter varer aldrig ret længe. Jeg har i mange år arbejdet i min egen klinik, hvor jeg dagligt har hjulpet folk af med bl.a. strikkesmerter, men også mange andre former for smerter og gener.
Fordi jeg selv strikker meget, ved jeg hvor mange smerter, der af og til kan følge med strikkeriet. Derfor har jeg oprettet instagramprofilen @smertefri_strik_med_mette, hvor jeg gladeligt deler ud af den viden jeg har. Det er tips og gode råd til dig, så du selv kan afhjælpe dine smerter fra strik eller andet håndarbejde. Mette er på scenen lørdag og søndag i både Aarhus og Horsens og søndag i Skive.


Mette Hansen - Smertefri Strik

Lise Kamstrup - Knit von Kamstrup

Workshop 2: Italiensk for begyndere


I løbet af tre timer kommer vi igennem to forskellige måder på Italiens opslagning, den klassiske og den sikre. Bagefter bruger vi vores strikkeprøver til, at lære den syede Italienske aflukning.
Lyder ikke af meget, men jeg lover hjernegymnastik på højt plan, selv for garvede strikkere 
Til kurset skal der medbringes to farver uldgarn med stor kontrast, gerne tykt og ikke langhåret, to sæt pinde der matcher tykkelsen af garnet, samt en nål uden spids.
Der undervises ud fra et kompendium der koster 50 kr., hvis du vil have det med hjem.



MAKRAM/v. Stine Drøgemüller

Workshop 1: Makramé - lag på lag vægtæppe


Macramé eller knytning handler om at binde forskellige knuder, som bliver til dekorative mønstre. Der er uanede muligheder for at skabe skønne, holdbare ting med macramé og denne workshop hjælper dig i gang.
På denne 3 timers macramé workshop skal vi makramme et smukt lag-på-lag vægtæppe, som Stine fra MAKRAM har designet.
Du vælger selv hvilken farve, dit vægtæppe skal være, og Stine sørger for at tage en masse skønne farver og garntyper med, så du kan personliggøre dit tæppe. Du bliver lært op i min. 4 basisknytteteknikker på workshoppen.
1 rulle macramé garn + bambuspind er inkluderet i denne workshoppris. Du er velkommen til at tage en naturpind med, hvis du hellere vil have det.


Priser, tidspunkter samt tilmelding kan ske ved at klikke på KØB BILLET øverst på denne side.


Remi Tasc - Ämtanke

Workshop: Ämtanke Kick Off


Her har du muligheden for at deltage på Remis fantastiske KICKSTART workshop. Vi har sørget for sponseret garn og pakker med opskrifter på trøjer, huer, vanter og sokker. Så kan du komme i gang og være en del af Ämtanke konceptet.


Gør noget godt for andre, strik et Ämtanke produkt som andre kan få glæde af. Og bliv samtidig inspireret af Remi og den ildsjæl han er for at hjælpe andre.


Priser, tidspunkter samt tilmelding kan ske ved at klikke på KØB BILLET øverst på denne side.


MAKRAM/v. Stine Drøgemüller

Workshop 2: Makramé - UPCYCLING


Er du også vild med at genbruge de ting, du har ved at fixe dem – fx med macramé – eller kunne du tænke dig at lære det? Så er den her workshop lige noget for dig!
På denne workshop er der et større fokus på upcycling-delen. Her vil vi kigge nærmere på, hvordan og hvilke genbrugsting eller møbler, du har i hjemmet, som du kan “upshine” med macramé. Da det vil være på begynderniveau, vil det være bestemte ting, som der kan laves på workshoppen. Det kunne fx være en lille lampeskærm, fluteskurve, toiletrulleholdere, lysestager osv.


Priser, tidspunkter samt tilmelding kan ske ved at klikke på KØB BILLET øverst på denne side.


SANA Strik - Maria Bach Jensen

Workshop - Den kreative proces


I denne workshop arbejder vi med den kreative proces. Hvordan vi finder inspiration i det der omgiver os og bruger det i vores strik. Maria Bach Jensen fortæller hvordan hun designer sine opskrifter og du får mulighed for selv at prøve kræfter med skitsering og strikkeprøver. Målet er at du går fra workshoppen med en ide til en sweater, eller med modet til at freestyle dit næste strikkeprojekt ud fra en ide du har fået.
På workshoppen får du en skabelon på en simpel sweater, du selv kan tilpasse efter dine mål. Desuden skal du tegne, lave strikkeprøver og udfordre din egen vanetænkning. Opdag hvordan dine ideer vil flyde, eller hvordan du kan komme videre, hvis ikke de gør.


Priser, tidspunkter samt tilmelding kan ske ved at klikke på KØB BILLET øverst på denne side.


Lotte Denckert

Plantefarveren

Workshop: Effektfarvekursus - flerfarvet garn med planter 


Er du klar til at tage din plantefarvning til det næste niveau? Tilmeld dig dette spændende
kursus undervist af Lotte Denckert, hvor du vil lære at farve flerfarvet garn med
plantefarver. Lotte Denckert som er fuldtids plantefarver og har plantefarver og driver til daglig den lille virksomhed Plantefarveren.dk. Du vil lære flere forskellige teknikker til at skabe flerfarvet garn og
plantespeckles med simple remedier og tørrede planter. Uanset om du er nybegynder
eller en garvet plantefarver, vil du tage masser af viden med dig hjem om, hvilke planter
der egner sig bedst til flerfarvet garn og hvordan du selv laver flerfarvet garn. Med dig
hjem får 3 fed økologisk garn (i alt 150g), som du selv har farvet.
Så hvis du også gerne vil lære at lave smukke flerfarvede garner med naturens
farvestoffer så tilmeld dig kurset her, og gør dig klar til at blive grebet af håndværket.

Der er en materialepris på 250kr som dækker garnet du får med hjem, plantematerialerne
vi farver med og et kompendium med alt information.

Medbring selv:
Tøj der må blive beskidt eller forklæde
1-2 syltetøjsglas på ca. 500ml
3 fryseposer
Evt. løgskaller fra gule eller røde løg


Lise Kamstrup - Knit von Kamstrup

Workshop 1: Dobbeltstrik for begyndere


Dobbeltstrik er en teknik hvor der strikkes to sider/lag på en gang, og arbejdet hænger sammen således at retsiderne vender ud. Mønsteret bliver identisk på begge sider, men farverne vil være med +/- effekt, og mønsteret spejlvendt hvis det ikke er symmetrisk.

Teknikken er rigtig god til arbejder, hvor begge sider er synlige. Det kan være tæpper, halstørklæder, sjaler og lignende. Eller ting der skal kunne vendes, og bruges på begge sider f.eks. en hue.

Teknikken har på en eller anden måde fået påhæftet ”at det er godt nok svært at strikke”, dette er rigtigt ærgerligt, for det er ikke svært at strikket, det er en teknik og en anden måde at tænke strik på. Og når man får den lært, ja så er den stærkt vanedannende

Der medbringes to farver uldgarn med stor kontrast i farverne, der svarer til en pind nr. 3-3,5. Der medbringes pinde der svarer til garnet, også gerne en lille rundpind.
Der undervises ud fra et kompendium, der koster 50 kr. hvis du vil have det med hjem.


Lotte Denckert

Plantefarveren

Der kommer løbende flere foredrag og workshops til i alle byer, så kig forbi løbende og se hvad der er tilføjet af spændende indslag

Workshop: Grundkursus i plantefarvning


Dyk ned i den vidunderlige verden af plantefarvning med Plantefarveren Lotte Denckert som din underviser. Lotte Denckert som er fuldtids plantefarver og har plantefarver og driver til daglig den lille virksomhed Plantefarveren.dk.
På dette grundkursus i plantefarvning af garn vi, vil du lære alt det du har brug for at vide, for at kunne forsætte dit farveeventyr derhjemme. Vi skal arbejde med planter, der
findes i den danske natur, samt historiske farvematerialer importeret fra udlandet for at
opnå en bred vifte af naturlige farver. Du vil også lære, hvordan du med efterbehandlinger kan ændre på farverne og skabe mange forskellige farver ud af samme bad. Med dig hjem fra kurset får du en samling af minifed økologisk garn forskellige farver som vi farver på dagen.

Der er en materialepris på 200kr som dækker garnet du får med hjem, plantematerialerne vi farver med og et kompendium med alt information.

Medbring selv:
Tøj der må blive beskidt eller forklæde
En rulle med fryseposer
Evt. løgskaller fra gule eller røde løg


Tre hurtige til dig som gæst

Mad og drikke

Der vil være rig mulighed for at købe mad, drikke, kaffe, kage, vin, øl, bobler og meget mere begge dage. Der bliver desuden mulighed for at tilkøbe en lækker tapasplatte senere, hvis man har købt billet til underholdningen lørdag aften.

Parkering

Der er gratis parkering ved Kultur Center Skive.






Udstilleroversigt

Vi er i øjeblikket i gang med at samle de bedste udstillere indenfor garn- og strikkeverdenen til dig. Vi regner med at præsentere udstillerlisten i løbet af et par måneder. Glæd dig. Der vil være masser af inspiration at hente.

Praktiske informationer.


Har du nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontaktinformationer

Festivalens adresse

Kulturcenter Skive

Skyttevej 12-14, 7800 Skive.

Åbningstider

Lørdag 10-17: udstillere, foredrag og workshops

Lørdag 18-21: Aftenunderholdning 

Søndag 10-16: udstillere, foredrag og workshops

unsplash